Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Pressemeddelelser 2009 > Plakatkunstner

Årets plakatkunstner fundet

Udgivet d. 17. februar 2009

Karneval i Aalborg har valgt den dansk-italienske kunster Franco Coluzzi til at skabe dette års karnevalsplakat, hvor temaet er ”La Dolce Vita – det søde liv”. Med sin opvækst og uddannelse i den italienske storby Milano har Franco masser af inspiration og gode ideer til at kreere en flot karnevalsplakat.

Plakattraditionen
I alle de 27 år, Karneval i Aalborg har eksisteret, har en flot karnevalsplakat prydet gadebilledet og været med til at sætte skub i karnevalsstemningen i månederne op til karneval. Traditionen tro skal en smuk og inspirerende karnevalsplakat også i år være med til at sætte karnevalisterne og andre interesserede i stemning til karnevalsugen i maj 2009. Ideer til udklædning til karnevalstemaet La Dolce Vita er allerede godt i gang rundt omkring i private hjem, foreninger, klubber, på Karnevalets hjemmeside, på facebook osv., og her kan karnevalsplakaten være med til at give et indspark til de kreative hoveder.

Italiensk inspiration til plakaten
Årets udvalgte kunstner, Franco Coluzzi, er allerede godt i gang med overvejelserne til plakaten fra sit atelier i Nørresundby, og han har netop været en tur forbi Venedig for at opleve karnevalet der, som løber af staben netop nu. Selvom han holder til nord for Limfjorden, vidner specielt hans navn om, at der gemmer sig andet end dansk blod i årene - Franco er nemlig født og opvokset i Milano i Italien med en dansk mor og italiensk far. På kunstakademiet i Milano uddannede han sig til scenograf. Efter 28 år i Italien flyttede han i 1991 til Danmark efter et højskoleophold her i landet. I dag bor og arbejder han fra sit atelier i Nørresundby.

Siden barnsben har han været meget kreativ og udfoldet denne kreativitet gennem malerier og tegning. Det har ført til meget forskelligt arbejde med bl.a. udsmykning, teaterplakater, maleri, logoer, illustrationer og meget mere. Det bliver spændende at se, hvordan han med sine rødder i det ”søde italienske liv” og sine knap 20 år i dansk kultur fortolker årets tema og omsætter det på plakaten – til inspiration for alle karnevalisterne, som skal til i gang med at designe deres egne karnevalskostumer.

Den færdige plakat
Vi må dog vente i spænding lidt endnu, før vi får den endelige plakat at se. Den kommer nemlig først på gaden omkring tidspunktet for forårsoptoget Carrus Navalis ved forårsjævndøgn den 21. marts. Her trækkes en båd gennem Aalborg midtbys gader for at fejre, at lyset endelig har sejret over vinterens mørke, og den nye begyndelse hilses velkommen.

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17