Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Forside > Presse > Pressemeddelelser 2009 > Nordeuropas største karneval løs i Aalborg

Nordeuropas største karneval løs i Aalborg

Udgivet d. 20. maj 2009

Satire, skandale, spontanitet og skøre påfund. Aalborg sættes på den anden ende, når karnevalet for alvor indtager byen. Med årets tema ”La Dolce Vita – det søde liv” og Miss OTB som tronende karnevalsmonark favner Karneval i Aalborg grundelementet i karnevalstraditionen og vender verden på hovedet for en stund.

Nordeuropas største folkelige karnevalsparade
Fantasi, magi og livsglæde kulminerer lørdag d. 24. maj, når Nordeuropas største folkelige karnevalsparade, med op mod 25.000 feststemte og spontant udklædte karnevalister, løber af stablen. I spidsen af paraden troner ”Queen OTB” i sin røde veteranlastbil. Queen OTB, til dagligt kaldet Michael Engel Olesen Bonnichsen, og hendes lakajer efterfølges af professionelle karnevalsgrupper fra ind- og udland, som giver den max gas og får hele Aalborg midtby til at syde. Fortroppen følges af et farverigt og fantasifuldt mix af bolscher, slikkepinde, prinser og prinsesser, livsnydere i diverse afskygninger, karius og baktus og Gajol-pakker, der alle hylder fantasien, det søde liv og friheden i en gigantisk fest, der for en dag vender verden – og Aalborg – på hovedet.

Kæmpe karnevalsparty 
Optoget ender i Aalborgs bypark, Kildeparken, der byder på en kæmpemæssig karnevalsfest med masser af musik og underholdning. Her er alt, hvad hjertet kan begære af musikalske oplevelser, når salsa, pop, rock, caribisk soca, reggae og samba fylder parken præsenteret af bl.a. Brinck, Johnny Deluxe, Celina Ree, Medina, Claus Hassing og Sheldon Senior. Desuden er der også en række tematiserede barområder med fest og musik for enhver smag. I SpeedWedding-teltet tilbydes hurtig handling for alle interesserede. Vielsesattester uddeles med rund hånd og partnere tildeles efter først-til-mølle og en-til-alle princippet. 

Karneval i Aalborg er en event, der gennem årene bare har vokset sig større og større, og som har opnået international anerkendelse for sin fantasifulde og folkelige parade. Hemmeligheden bag succesen er, at karnevalet siden sin begyndelse har været folkets fest. Alle kan deltage på deres helt egne præmisser, og den særlige kombination af spontant udklædte amatører og professionelle karnevalsgrupper har vist sig at være en kombination fyldt af livsglæde, fantasi og inspiration. Karnevalet er derfor efterhånden både byens og landets fest – en fest, som mange ser frem til som årets absolutte højdepunkt…

Se mere om ugeprogrammet på: 
http://www.karnevaliaalborg.dk/program/2009/program_2009.htm 

Se mere om karnevalsparaden her: 
http://www.karnevaliaalborg.dk/program/2009/karnevalsparade.htm

Og karnevalsfesten i Kildeparken her:
http://www.karnevaliaalborg.dk/program/2009/kildeparken_program.htm 

Pressebilleder kan findes i højt format her:
http://www.karnevaliaalborg.dk/presse/press_photos_vertical_flickr.htm 
http://www.karnevaliaalborg.dk/presse/press_photos_horizontal_flickr.htm 


For yderligere oplysninger kontakt:

Klaus Bystrup
Koordinator
Karneval i Aalborg
Tlf: 98 13 72 11
Mobil: 24 48 13 06
klaus@karnevaliaalborg.dk
www.karnevaliaalborg.dk 







 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17