Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Pressemeddelelser 2009 > Overnatning fuldt booket til karneval i maj

Overnatning fuldt booket til karneval i maj

Udgivet d. 10. marts 2009

Selvom der stadig er over 2 måneder til Karneval i Aalborg, er byens overnatningsmuligheder allerede fuldt bookede i weekenden omkring karneval d. 22. og 23. maj.

Det gælder ikke kun de store hoteller som f.eks Hotel Hvide Hus, Radisson SAS, Helnan Fønix Hotel og First Slotshotel, men også vandrehjemmet Danhostel har alle værelser optaget, og campingpladserne Aalborg Camping og hytteø samt Strandparken melder om ingen ledige hytter den weekend.

Reservationerne begyndte allerede at komme ved Karneval i Aalborg sidste år og er ellers faldet hele året igennem. Specielt de sidste par uger har enkeltpersoner og større karnevalsgrupper, udlændinge såvel som danskere sørget for, at der nu meldes fuldt hus.

Lørdag d. 23. maj er den store karnevalsdag, hvor ca. 25.000 udklædte karnevalister fra nær og fjern går gennem Aalborgs gader i den storstilede ”Stjerneparade” under temaet ”La Dolce Vita – det søde liv”, og ca. 100.000 tilskuere ser med fra sidelinjen. Dagen forinden, fredag d. 22., er de professionelle karnevelsgrupper i centrum, når de i kampen om at blive kåret til ”Årets bedste Karnevalsgruppe” går gennem Aalborg midtby og laver et flot og eksotisk karnevalsshow i Kildeparken.

At Karneval i Aalborg også i år bliver velbesøgt, kan der vist ikke herske tvivl om. Hvis man endnu ikke har arrangeret overnatning til karneval, er det nok ved at være på høje tide at komme ud af hullerne. Og til de mere spontane, som helst finder overnatning i sidste øjeblik- teltpladser skulle der være masser af!

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17