Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Pressemeddelelser 2009 > Karneval, dans og frugtbarhed i weekenden

Karneval, dans og frugtbarhed i weekenden

Udgivet d. 18. marts 2009

Karnevalsoptoget Carrus Navalis bevæger sig for 20. gang i karnevalets historie gennem Aalborgs gader denne lørdag, d. 21. marts 11-13.

Forårsblomsterne står allerede i fuldt flor, og kaldenderbladet til den første forårsmåned er for længst vendt. Det fejrer Karneval i Aalborg med et festligt karnevalsoptog, der nok skal få temperaturerne til at stige endnu et par grader. Havets båd, Carrus Navalis, trækkes gennem Aalbog, og karnevalsdansere byder den nye årstid velkommen og priser lysets sejr over mørket.

20 års jubilæum
Carrus Navalis er en årligt tilbagevendende tradition, som oprindeligt er tusinder af år gammel. Karneval i Aalborg genoptog traditionen 1989. Hvert år omkring jævndøgn markerer traditionen de første tegn på det kommende karneval. Optoget har i år 20 års jubilæum, og det bliver ikke forbigået i stilhed, når det festlige optog med båden og en masse feststemte og farverige karnevalsdeltagere bevæger sig gennem Aalborg.

Symbolsk karnevalsoptog
Optoget er sammensat af symboler. Forrest går Dunkelfolket og klokkemænd, der på stylter og med riskoste jager mørket, vinteren og onde ånder bort. Så kommer båden, Carrus Navalis, med kaptajnen, der sammen med sine matroser lader landkrabberne få, hvad de har godt af - og lidt til! Bag båden gør plovmanden med sit okseforspand jorden klar til såning. Såmanden lægger sæden, så nyt liv kan spire frem. Intet spirer uden solen, som derfor hyldes med en tro kopi af solvognen, der bæres gennem optoget. Som rosinen i den traditionsrige pølseende fejres forårets komme med dans og musik. Optoget slutter med et brag, når Kanonlauget skyder foråret ind, alt imens afrogruppen Vimoroz og sambagruppen Poco Loco spreder fest, lyst til livet, dans og musik i gaden.

Begivenheden finder sted lørdag d. 21. marts fra 11-13.
Optget star ud kl. 11.00 og bevæger sig fra: Gravensgade -> Bispensgade -> Nytorv -> Slotsgade -> Bredegade -> Nørregade -> Østergravensgade -> Søndergade
Kl. 11.50-12.15 er der pause.
K. 12.15-13.00 bevæger optoget sig videre fra: Søndergade -> Bredegade -> Algade -> Østerågade -> Bispensgade -> Gravensgade

 

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17