Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Pressemeddelelser 2008 > SpeedWedding

SpeedWedding til Karneval i Aalborg

- sensationelt bryllupstiltag til årets karneval, lørdag d. 24. maj

Udgivet 21. maj 2008

Karneval i Aalborg er kommet i besiddelse af et stort parti vielsesattester, hvor sidste udløbsdato nærmer sig med hastige skridt. Behandlet nænsomt har kærlighed imidlertid i praksis næsten ubegrænset holdbarhed. Vi er derfor stolte af at kunne tilbyde hurtig handling til alle de, der har ønske om at flette bånd og hjerter til dette års Karneval.

Til SpeedWedding kan du blive gift med den, du elsker, hurtigere end du kan nå at tænke dig om. Har du ikke allerede en at blive gift med, hjælper vores tjenesteivrige personale med at finde en helt tilfældig partner.

Motto:

Bliv gift med den du elsker, eller elsk den du bliver gift med.

Tidsbestilling er ikke nødvendig - i tilfælde af kødannelse arrangerer vi bunkebryllup.

Gennem årene har hundredvis af par mødt hinanden til karnevalet og gået sammen hjem til parforhold, lige så lykkelige som alle mulige andre par. Så hvorfor ikke tage tyren ved hornene og blive gift med det samme?? I dag får mange par både to og tre børn sammen, inden de tager sig sammen og bliver gift. Vi tilbyder hurtig handling, og festen er der jo allerede. Af fordele skal jo også nævnes, at kommende fælles børn således bliver født indenfor ægteskab, og at sølvbrylluppet nås hurtigst muligt.

Karneval i Aalborg er hverken offentlig myndighed, anerkendt trossamfund eller for den sags skyld ved deres fulde fem, og SpeedWedding er derfor selvfølgelig uden nogen form for gyldighed; udover den, de involverede selv lægger i det. Karneval i Aalborg anbefaler, at varig kærlighed stadfæstes hos en højere instans.

For yderligere oplysninger kontakt

Søren Visby
Det flyvende Kuffertcirkus
Tlf: 98 18 26 94
post@kuffertcirkus.dk

Eller

Klaus Bystrup
Koordinator
Karneval i Aalborg
Tlf: 98 13 72 11
Mobil: 24 48 13 06
klaus@karnevaliaalborg.dk
www.karnevaliaalborg.dk



 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17