Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Pressemeddelelser 2008 > DUS med Dans

Aalborg Samarbejdet byder op til dans

Udgivet 16. maj 2008

De fire kommuner i Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Jammerbugt har et tæt samarbejde omkring kulturelle indsatser - et samarbejde under navnet Aalborg Samarbejdet. I forbindelse med Karneval i Aalborg sætter samarbejdet fokus på børn og dans. Derfor inviterer Aalborgsamarbejdet til

”DUS med Dans”
mandag d. 19. maj kl. 15.00 – 18.00
i Husets gård i Hasserisgade.

Her optræder 300 børn fra 15 forskellige SFO / DUS-ordninger i de fire kommuner med et show, som har været under forberedelse i den sidste måned. Hver enkelt SFO/DUS har haft et samarbejde med instruktører fra enten DanceAction, Move Dancestudio, Powerhouse eller Aalborg Dansecenter, og det er resultatet af deres forberedelser, der vises i de idylliske rammer i Husets gård.

Udover at de deltagende børn har fået professionel undervisning og godt med sved på panden, så har de også arbejdet med personlige udsmykninger. Pædagogerne har nemlig deltaget i en workshop om fremstilling af danseegnede hovedbeklædninger med den caribiske karnevalsdesigner Clary Salandy. Erfaringerne herfra har pædagogerne ført videre sammen med børnene, så der er ingen tvivl om, at der venter et flot show for både øjne og ører.

Den praktiske koordinator på arrangementet, Aalborg Kommunes playmaker Søren Ørgaard, udtaler: ”Det har været fantastisk at opleve det engagement, der er blevet lagt for dagen ude i kommunerne. Samarbejdet med professionelle instruktører har givet stor inspiration til både børn og pædagoger, så det er rigtig dejligt, at Aalborg Samarbejdet har givet os denne mulighed”.

Deltagerne er:

Aalborg Kommune:
Nr. Uttrup DUS, Gandrup DUS, Byplanvejens DUS 2 – Hammerhajen, Gudumholm DUS, Sulsted Skoles DUS og Vester Mariendal DUS.

Rebild Kommune:
Blenstrup Skole Valhalla 1 & Valhalla 2 samt Søhulen fra Karensmindeskolen i Støvring.

Jammerbugt Kommune:
Ulveskov Fritter, Biersted SFO – Bissen og Fritteren på Fjerritslev Skole

Vesthimmerland Kommune:
Vilsted Vindblæs Skole – Minihuset, Blære Skole – Boblen samt Hulen på Vester Hornum Skole


Alle medier er meget velkomne.

For yderligere oplysninger kontakt Aalborg Kommunes playmaker Søren Ørgaard tlf. 99 31 41 67 / mobil 25 20 41 67

Du kan finde et pressebillede i høj opløsning her



 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17