Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Arkiv 2006 > Pressemeddelelser 2006 > Nordeuropas største

Nordeuropas største karneval vælter Aalborg...

Udgivet 22. maj

Download pressemeddelelse her


Med årets tema ”Eksotisk, erotisk” spiller Nordeuropas største karneval i år for alvor på de flirtende, erotiske og sensuelle tangenter, og mon ikke muligheden for en hed lille karnevalsaffære er til stede? Karnevalsdronning Joan Ørting sikkert et trick eller to i ærmet, der kan komme kærlighedshungrende ungersvende og ungmøer til undsætning under karnevalet, der afvikles 25.-27. maj i Aalborg.

Erotik, livsglæde og fantasi kulminerer i et gigantisk fyrværkeri af en karnevalsfest lørdag d. 27. maj. Her løber karnevalets absolutte højdepunkt, den folkelige parade med op mod 25.000 feststemte og spontant udklædte deltagere, nemlig af stablen. I spidsen for paraden finder vi sexede dronning Joan D’Aalborg, der, flankeret af skørtesvingende hofdamer i udfordrende korsager og halvbare, muskuløse lakajer, har fundet sig til rette på bagsædet af rejsekongen Simon Spies’ gamle, lyserøde Cadillac. Fra sin royale amerikaner-flyder leder karnevalets royale overhoved sit kilometerlange følge af skønne Afrodite-kloner, letpåklædte sambatøser, sexede sygeplejersker, samt naturligvis Hugh Hefner look-aliken med sit harem af Playboy-kaniner og mange, mange flere gennem byens gader. Kort sagt: En særdeles broget flok – på den fede måde!

Lørdagens folkefest er kulminationen på tre hæsblæsende karnevalsdage, der indledes torsdag den 25. maj med børnenes karneval. Fredag aften fortsættes med Karneval i Aalborgs spektakulære internationale konkurrence, Battle of Carnival Bands, hvor professionelle karnevalsgrupper fra ind- og udland dyster om titlen som årets karnevalsgruppe. Den store parade lørdag slutter ved Aalborgs centrale bypark Kildeparken, hvor der er linet op til en kæmpemæssig karnevalsfest med masser af musik og underholdning. Så glem for en stund alt om AaB, Akvavit og (Jomfru) Ane, for denne weekend vender Aalborg for en stund verden på hovedet og omdanner byen til et sydende inferno af pulserende rytmer og ægte livsglæde.

Det 24. karneval i rækken er den hidtidige kulmination på en event, der bare har vokset sig større og større, og Karneval i Aalborg har med årene opnået international anerkendelse for sin fantasifulde og folkelige parade om lørdagen. Hemmeligheden bag succesen er, at karnevalet siden begyndelsen har været folkets fest. Alle kan deltage på deres helt egne præmisser, og det særlige mix af spontant udklædte amatører og professionelle karnevalsgrupper har vist sig at udgøre et solidt fundament i bestræbelserne på at forankre arrangementet lokalt. Karnevalet er derfor hele byens fest, som mange ser frem til som årets absolutte højdepunkt...

Læs mere om Karneval i Aalborg på:
www.karnevaliaalborg.dk

For yderligere oplysninger kontakt:

Koordinator Klaus Bystrup
Karneval i Aalborg
Tlf.: 98137211
Mobil: 24481306
Mail: klaus@karnevaliaalborg.dk


 

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17