Presse
  Press Billeder
- Portraits
- Group Photos 
  - Children
  - Spectacular costumes 
  - Funny costumes
  - Crowd 
 
Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg
English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg
Deutsch
- Pressemeldungen
- Über Karneval in
  Aalborg
Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg
Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg

Du er her:  Dansk forside > Presse forside > Arkiv 2006 > Pressemeddelelser 2006 > Karneval hitter i udlandet

Karneval hitter i udlandet

Udgivet 1. maj

Download pressemeddelelse her


Aalborg kan bryste sig af at have et karneval i international topklasse, og det har de for alvor fået øjnene op for i udlandet. På en nyligt offentliggjort top 50-liste over de fedeste tilbagevendende events i Europa, er Karneval i Aalborg, sammen med Århus Festuge og Roskilde Festival, eneste danske arrangementer, der er fundet værdige til en plads i den europæiske superliga!

Bag listen står en uafhængig international internetportal med base i Holland, der kan præsentere sine brugere for en samlet guide til festivaler, parader, karnevaler og andre fornøjeligheder i hele Europa. Portalens endelige kvalitetsstempel er den årlige Top 50, hvor Karneval i Aalborg i år figurerer side om side med de store karnevaler i Nice, London og på Tenerife samt masser af andre traditionsrige fejringer såsom Oktoberfesten i München og Las Fallas i Valencia.

Også inden for TV-branchen har Karneval i Aalborg tilkæmpet sig opmærksomhed. På TV-stationen Travel Channel har seerne gennem den seneste tid kunnet se optagelser fra sidste års karneval – og hvorfor? Af den simple årsag at Karneval i Aalborg er en begivenhed, som Travel Channel ønsker at anbefale som en unik oplevelse, der bestemt er en rejse værd!

Travel Channel er del af Discovery-familien, som samlet set når ud til 1,3 mia. mennesker i 160 lande. Travel Channel eksisterer i hele 95 af disse, og kan alene i USA modtages af 80 mio. husstande. Det er derfor næppe en underdrivelse at sige, at det glade budskab om vores forestående karneval i Aalborg når vidt omkring. Mon vi kan forvente en invasion i år? At dømme ud fra statistikken fra karnevalets websted, www.karnevaliaalborg.dk, er interessen i hvert fald stor. Ud af et årligt besøgstal på knap 250.000 er mere end halvdelen udlændinge, der samlet fordeler sig på knap 100 forskellige nationaliteter.

Karneval i Aalborg står naturligvis klar med åbne arme for at modtage nye gæster og deltagere. I årevis har udenlandske grupper og deltagere i øvrigt bidraget til at udvikle karnevalet gennem indtryk fra alverdens karnevalskulturer lige fra Rusland til Brasilien.

For os er en målrettet international strategi et nøgleelement i karnevalets videreudvikling. Karnevalet er i dag en stor begivenhed, men vi ønsker at gøre den endnu større til glæde for byen og borgerne. Stoltheden over den internationale synlighed giver motivation til at fortsætte udviklingsarbejdet i de kommende år, så karnevalet også fremover vil være en højt profileret international begivenhed.” udtaler koordinator Klaus Bystrup.


For yderligere oplysninger kontakt:

Klaus Bystrup
Koordinator
Karneval i Aalborg
Tlf: 98 13 72 11
Mobil: 24 48 13 06
klaus@karnevaliaalborg.dk
www.karnevaliaalborg.dk




 






 

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17