Røg i skorstenen...
Forberedelserne i fuld gang. Årets karneval venter lige
om hjørnet, og traditionen tro vil kreativiteten være i top, når de mange
karnevalsentusiaster klæder sig ud og gør karnevalet til et storslået og
farverigt skue. Som led i nedtællingen til årets Karneval i Aalborg kan du
her få et indblik i andre deltageres forberedelser. Vi bringer
her historien om den aalborgensiske gruppe "Alkoholdet".
|
| |
| Lyden
af hammer, sav og sømpistol kan høres langt væk. Som
udefrakommende er man et øjeblik tilbøjelig til at
tro, at man er havnet midt på en byggeplads. Men der er
hverken håndværkere eller byggeplads. Vi er derimod
havnet på en adresse et sted i Aalborg - midt i
Alkoholdets forberedelser til årets karneval.
På gruset i indkørslen står et lille,
halvfærdigt træhus. To fyre arbejder ihærdigt på
tagkonstruktionen, og de små tagsten placeres nøje som
perler på en snor. Et legehus på hjul måske??? Nej...
Den knap fire meter høje bygning er faktisk gruppens
vogn til paraden ved årets karneval. Som
en hyldest til H. C. Andersen og årets karnevalstema bygger Alkoholdet
nemlig i år
en vogn, der til forveksling ligner eventyrdigterens
barndomshjem. Vognen får samme farver og bindingsværk som H. C.
Andersens hus, og der er tilmed rigtige vinduer i
huset.
|
Alkoholdet i fuld gang med forberedelserne
|
|
Indenfor er aktiviteten også høj.
Pigerne er i fuld gang med nål og tråd, for kostumerne
skal naturligvis også være på plads. Udklædningen
skal selvfølgelig passe til vognen, og kostumerne er da
også hevet direkte ud af H.C. Andersens eventyrverden. Drengene skal
derfor udklædes som
skorstensfejere med stige og høj hat, og pigerne som
hyrdinder med hyrdestav og paryk.
Ingen skorstensfejer uden skorsten og ingen skorsten
uden røg. Derfor er det også planen, at en røgmaskine
skal puste røg ud gennem
skorstenene på huset, når den færdige vogn skal
vises frem i Aalborgs gader.
I samme anledning år har Alkoholdet valgt at optræde med en sød
lille folkedans, så gruppen skal nok vække opsigt,
når de knap 25.000 paradedeltagere begiver sig gennem
byen lørdag den 28. maj.
|
|
Fakta om Alkoholdet
|
|
|
Dannet i 1998 af to aalborgensiske
karnevalsentusiaster. |
|
|
Består i dag af 30 personer, hovedsagligt venner og familie.
|
|
|
Bygger hvert år en
vogn til paraden. Sidste år var det et fire meter højt
"Atlantis-tempel". |
 |
Atlantis-templet
var oprindeligt 4,5 meter højt, men da loven siger max. 4
meter, måtte gruppen skære lidt af toppen. |
|

|
Du kan læse
mere om Alkoholdet på deres
hjemmeside |
|
|
| Alkoholdet er bare én
blandt mange organiserede grupper. Er I en gruppe -
venner, familie, kolleger, der allerede nu er i gang
med forberedelserne til årets karneval, vil vi gerne høre jeres historie.
Send os en mail
og del jeres oplevelser og forberedelser med os og
andre karnevalsfanatikere. |
|