Historie
Karnevals historie, traditioner og arrangementer

Hvad er Karneval?
- Karnevalets rødder

Traditionerne
- Carrus Navalis
- Karnevalstema
- Battle of Carnival
- Karnevalsmasken
- Karnevalsplakaten
- Kong Karneval
- Børnekarneval
- Karnevalsparade
- Fest i Kildeparken

 
 

 

Du er her:  Forside > Historie > Carrus Navalis

Carrus Navalis

Carrus Navalis kan i 2011 opleves i Aalborgs gader i marts med start i Gravensgade.

Når optoget Carrus Navalis hvert år ved forårsjævndøgn (i marts) bevæger sig gennem Aalborgs gader, er det med reference til en årtusinder gammel tradition. I 1989 genoptog Karneval i Aalborg denne skik, og hvert år trækkes en båd nu gennem byens gader som en del af den omfattende karnevalstradition, der priser lysets sejr over vinterens mørke og hilser den nye begyndelse velkommen.

Optoget er sammensat af symboler. Forrest går Dunkelfolket og klokkemænd, der med riskoste jager mørket, vinteren og onde ånder bort. Så kommer båden, Carrus Navalis, med kaptajnen, der sammen med sine matroser lader landkrabberne få, hvad de har godt af - og lidt til! Bag båden gør plovmanden med sit okseforspand jorden klar til såning. Såmanden lægger sæden, så nyt liv kan spire frem. Intet spirer uden solen, som derfor hyldes med en tro kopi af solvognen, der bæres gennem optoget. Som rosinen i den traditionsrige pølseende fejres forårets komme med dans og musik. Optoget slutter med et brag, når Kanonlauget skyder foråret ind, alt imens afrogruppen Vimoroz og sambagruppen Poco Loco spreder fest, lyst til livet, dans og musik i gaden.

Symbolik
Båden var oprindeligt det vigtigste kommunikationsmiddel for mennesket. Uden skibe kunne der ikke kommunikeres eller handles med andre grupper af mennesker - kort sagt var båden basis for udvikling. Skibet symboliserer forandring; både i den betydning at mennesket rent fysisk flytter sig fra ét sted til et andet, men også forstået som en mental menneskelig forandring. Båden er af samme årsag symbol på forbindelsen mellem to tilstande, ligesom i fortællingen om Karons færge, hvor færgen er forbindelsen mellem jordelivet og dødsriget.

Et historisk tilbageblik
Båden som symbol kendes helt tilbage fra Dionysos-festerne i det antikke Grækenland, Bachusfesterne og Saturnalierne i Romerriget, hvor man fejrede livets genkomst, forårets og lysets sejr over vinterens død og mørke med fester for vinens guder. Som et led i festlighederne blev en bemandet båd udsmykket og trukket gennem gyderne under stor festivitas. Hermed symboliserede man den nye begyndelse.

I Norrköping i Sverige er der fundet helleristninger fra Bronzealderen (3500 - 1000 F.Kr.), der viser, at skikken med båd over land har været anvendt i Norden - formodentlig som rituelle handlinger af samme karakter som frugtbarhedsfesterne i resten af verden.

Traditionen i Aalborg
Også i Nordjylland er denne skik velkendt. På Lokalhistorisk Arkiv i Aalborg findes fotomateriale, der dokumenterer traditionen i Aalborg frem til 1895, hvor Skipperforeningen arrangerede optog gennem Aalborgs gader. En båd blev sat på hjul og trukket gennem gaderne. Ombord på båden var søfolk, og omkring den gik musikanter og søfolk med raslebøsser. Det bedre borgerskab måtte aflevere en skærv til de trængende søfolk, og ve´ den, der var nærig. Ukvemsord og grove beskyldninger blev slynget ud over rælingen til stor jubel for tilskuerne.

Kirkens indflydelse
Indtil år 153 før vores tidsregning var den 1. marts starten på det nye år. Højst sandsynligt har forskellige nytårsfester, frugtbarhedsfester og karnevaler rundt omkring i verden været afholdt på dette tidspunkt. Dette understøttes blandt andet af månedernes latinske betydninger. Eksempelvis kommer september af det latinske ord septem, der betyder 7 - altså den syvende måned. Dette stemmer overens med, at den 1. marts blev opfattet som starten på det nye år.

Med kristendommens indtog blev de hedenske fester inkorporeret i kirkeåret og bundet til den katolske fastetid. Ordet karneval, som kan relateres til Carrus Navalis, blev tillagt en anden betydning med baggrund i det middelalderlatinske ord Carne Levare; farvel til kød. Festerne omkring den 1. marts blev til den sidste fest inden fasten, hvor der netop skulle siges farvel til kød i 40 dage, svarende til den tid Jesus vandrede i ørkenen uden mad og drikke.

Carrus Navalis i dag
I Aalborg holder vi fast ved, at ordet karneval skal forstås med baggrund i betydningen og symbolikken omkring Carrus Navalis. Båden indgår derfor i Karneval i Aalborg - ligesom i andre traditionsrige karnevaler i Syd- og Mellemeuropa som i Brasilien og Caribien - som et bærende element.

 


Proklamationen er i gang


Dunkelfolket


Solvognen


Kanonlauget


Vimoroz


Såkone


Tyrene med ploven

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17