People's World Carnival Band

Gruppen blev dannet i 1983 og har deltaget i Europas største karneval, Notting Hill-Karnevalet i London, de seneste 18 år. Deres tema har de fleste gange noget at sige om, hvordan verden ser ud, og det indeholder altid et lærerigt historisk element. Deres politik er: "Sig det, som det er". Derved forsøger de at gøre befolkningen opmærksom på problemerne. Selvom gruppen dækker seriøse emner, fremstilles disse på en humoristisk og satirisk måde.

Gruppen består af mennesker med mange forskellige etniske baggrunde, kulturer, aldre og evner. Gruppen forsøger at gøre kostumerne så billige som muligt, da mange af medlemmerne har en lav indkomst. Gruppen har i øjeblikket ca. 150 medlemmer, og derudover er der 200 mennesker, som støtter gruppen, men som ikke tager del i karnevalet.

Peoples World Carnival Band deltog også i 2002 i Karneval i Aalborg. Her gav den endnu en gang publikum en usædvanlig oplevelse med sine flotte dragter. 

Se billederne fra deres optræden ved Karneval i Aalborg 2001 - 2002 - 2003.

Udskriv side

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17